|
1-årigt Spædbarns Observation
|
||
|
Psykoterapeut Kompetenceudvikling
DSPBU tilbyder kursus: 1-årigt Spædbarns Observation. Siden 2002 har DSPBU løbende gennemført kurser i spædbarnsobservation. Denne særlige observations metode er udviklet på Tavistock Clinic i England, baseret på og inspireret af Esther Bicks arbejde. I Danmark anvendes metoden desuden i uddannelse af kandidater af psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge under DSPBU´s uddannelse. I andre lande (bl.a. England, Norge og Sverige) anvendes spædbarns observation også i træningen af kandidater af psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi med børn, voksne og grupper. Kurset giver erfaring med systematisk observation af et spædbarns udvikling i barnets naturlige omgivelser i samspil med dets familie, hvor observanden har mulighed for at iagttage og følge barnets skiftende emotionelle tilstande samt familiens og observandens egne reaktioner på dette. Desuden er der mulighed for at få viden om børns generelle udvikling og deltageren får erfaringer med observation, som er et basalt redskab i klinisk og terapeutisk arbejde. Formålet med kurset er således: - At deltageren får et dybtgående kendskab til spædbørns emotionelle og relationelle udvikling. - At deltageren får kendskab til spædbørns udvikling i samspil med familien. - At deltageren får erfaring med observation som et klinisk metodisk redskab. - At deltageren arbejder med at lære egne oplevelser, tanker og følelser at kende, hvilket kan overføres til det kliniske arbejde. - At deltageren får mulighed for at arbejde med bevidstgørelse af egne vekslende identificeringer med barnet, forældrene og sig selv som observatør. - At deltageren får kendskab til teorier om spædbørns emotionelle og relationelle udvikling. Kurset har en varighed af 20 måneder og indeholder: - To introduktions aftener, efterfulgt af en periode hvor hver deltager søger en familie (hvor barnet forventes født snarligt). - En ugentlig observation af en times varighed gennem barnets første leveår. - Gruppe seminar (3-4 deltagere) hver anden tirsdag kl. 18.00 20.40. I alt 28 gange. - Udarbejdning af en skriftlig opgave. Opgaven skal være på maksimum 10 sider. - To kursusdage med fokus på teorier om spædbarnets emotionelle og relationelle udvikling, med oplæg og diskussion af litteratur. Efter den første introduktionsaften indkaldes deltagerne til en individuel samtale om kurset af en halv times varighed, hvorefter tilmelding er bindende. Introduktionsaftenerne og kurset foregår i Fællesforeningen for de Psykoanalytiske og Analytiske Psykoterapiers lokaler. Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby. Alle er velkommen. Kurset koster 27.000 kr. for medlemmer af DSPBU og 28.000 kr. for ikke medlemmer. Betales i 2 rater. Deltagelse i den første introduktionsaften er uden betaling. Undervisere: cand. psych. Annette Anbert, cand. psych. Hannah Ernst, cand. psych. Anne Holländer og cand. psych. Heidi Rose (Ansvarlig for kursus i spædbarnsobservation i DSPBU). For yderligere oplysninger henvises til Heidi Rose tlf. 61360444 og Hannah Ernst tlf. 48390743.
|
||